I CEH tages der afsæt i en individuel og helhedstænkende indsats, hvor fokus er rehabilitering if. til generhvervelse af kognitive, mentale, fysiske og sociale funktioner, der hvor det er muligt og kompenserende strategier, der hvor rehabilitering ikke er muligt.

Det betyder at vi arbejder med:

  • Helhedsorientering. At neurorehabiliteringen er individuelt tilrettelagt med afsæt i borgerens funktionsniveau, egne ønsker og rehabiliteringspotentiale. 
  • Planlægning med fastlagte mål, tidsrammer og koordinerede rehabiliteringsteam. At vi anvender tværfaglige rehabiliteringsteam fra starten på et forløb til det afsluttes.   
  • Fokus på borgerens hverdagsliv. At borgeren skal være så selvbestemmende i sin egen rehabilitering og eget liv som muligt 
  • Høj kvalitet og videns basering. Indsatsen bestræbes på at være koordineret, sammenhængende og med afsæt i faglige indsatser.    

Målgruppe

Målgruppen for neurorehabilitering er mennesker med en nyerhvervet hjerneskade, som typisk kommer fra et hospitalsophold eller andet regionalt rehabiliteringsophold.
De vil som oftest have en genoptræningsplan til fortsat kommunal rehabilitering, og have brug for bostøtte i hele døgnet.
Det kan også være borgere, der har brug for en social afklaring efter en nyerhvervet hjerneskade.   

Hvad kan brugere og beboere i fase 3 forvente af os ?

  • Et tæt samarbejde med flere fagligheder om deres rehabilitering og en åbenhed i alle processer. 
  • At der inden for den første periode udarbejdes afklaring og vurdering if. til ADL, håndteringsskemaer, fysisk og kognitivt funktionsniveau og herefter udarbejdes rehabiliteringsmål.   
  • At der arbejdes med tværfaglige som monofaglige rehabiliteringsmål, der koordineres i rehabiliteringsteam. 
  • De rehabiliteringsmål der arbejdes med, tager altid afsæt i borgerens funktionsnedsættelse og mulighed for rehabilitering, kompensering og i tæt samarbejde med borgeren. Rehabiliteringsmål findes i de pædagogiske planer i CSC Social og bliver løbende evalueret. 
  • Inden for den første periode udarbejdes en baggrundsbeskrivelse, der bliver opdateret løbende, og mindst to gange årligt, i forbindelse med et handleplansmøde. 
  • At der altid foreligger struktureret og relevant dokumentation for den daglige indsats.  
  • At vi har en anerkendende, respektfuld og faglig tilgang til beboeren, såvel som pårørende og hinanden.  
  • ​Tæt samarbejde med sagsbehandlere og implementering af indsatsmålene i den igangværende rehabilitering.  

Faglig tilgang til Neurorehabilitering

Rehabiliteringstilgang

Der arbejdes med en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en person med neurologisk dysfunktion på grund af sygdom, traumer eller misdannelser, dennes pårørende og relevante fagfolk med det formål, at den pågældende genvinder størst mulig funktionsevne og selvstændighed. 

Den neuropædagogiske tilgang tager afsæt i en forståelsesramme for den faglige og individuelle indsats til personer med neurologiske og neuropsykologiske vanskeligheder. Neuropædagogik er en tværvidenskabelig disciplin, der bygger på neurovidenskabelig forskning og pædagogik. 
Som metode arbejdes der i udgangspunktet med observationer og afklaring af borgerens færdigheder og funktionsniveau. På baggrund af denne viden tilrettelægges borgerens hverdag, så der bliver mulighed for at arbejde rehabiliterende, bruge kompetencer og kompensere for funktionsnedsættelser. 

Vi anvender syge- og livshistorie, journaler og udredning fra diverse faggruppe, observationer, supervision og fælles refleksion 

Det primære redskab er rehabiliteringsteam. Formålet med rehabiliteringsteam er at få samlet, koordineret, reflekteret og besluttet hvilke tværfaglige rehabiliteringsindsatser borgerne har. Det er en dynamisk proces, hvor fokus er at få alle relevante fagligheder i spil og arbejde interdisciplinært. Udover fagligt personale kan man vurdere om borger og/eller de pårørende skal deltage i enkle af rehabiliteringsmøderne, eftersom de er vigtige samarbejdspartnere og essentielle i rehabiliteringen.  

En kommunikationspædagogisk tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på at anvende de tilgængelige kommunikationsformer i kommunikationen med den enkelte. Formålet er at den  enkelte forstår og bliver forstået.  

En sanseorienteret tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på at stimulere en eller flere sanser. Dette være sig alt fra at skærme beboeren, tilpasse lyd, lys og lignende. Formålet er at fremme beboerens rehabiliteringspotentiale, velbefindende og dermed beboerens funktionsevne.  

Den sundhedsfaglige praksis er rettet både mod at støtte det enkelte menneske, og mod at skabe de nødvendige rammer for hans eller hendes egen deltagelse i rehabiliteringen, i tæt samarbejde med rehabiliteringsteamet. Det betyder bl.a., at vi søger at inddrage borgeren i alle de daglige gøremål, der understøtter den enkeltes mulighed for at komme sig. Vores borgere har som udgangspunkt oftest flere komplekse sundhedsfaglige problemstillinger, og kan have et omfattende behov for pleje og omsorg. Vores fokus ligger også på høj sundhedsfaglig kvalitet i de komplekse sundhedsmæssige opgaver. Derudover er der også et samarbejde med egen læge, konsulenter inden for neurologien og psykiatrien.